Sprinteren Fabio Jakobsen rykker videre til DSM
Fabio Jakobsen måtte på flere etaper hjælpes inden for tidsgrænsen af sine holdkammerater efter et styrt i Tour de France. (Arkivfoto). Foto: Benoit Tessier/Reuters
Fabio Jakobsen skifter Quick-Step ud med det hollandske hold DSM fra årsskiftet.
Den snart 27-årige sprinter Fabio Jakobsen skifter fra Quick-Step til DSM fra årsskiftet.
Det bekræfter DSM fredag på sine platforme.
Jakobsen oplyste allerede før Tour de France, at han ville drage videre i karrieren, og i det franske etapeløb spillede han efter et styrt ikke den håbede rolle som sidste mand i Quick-Steps sprintertog.
Efter 12 etapers slid stod han af og efterlod blandt andre den danske leadout-profil Michael Mørkøv og Kasper Asgreen.
Jakobsen står noteret for en etapesejr i Tour de France og fem etapesejre i Vuelta a Espana. Han har taget i alt 43 professionelle sejre. Fem af dem er kommet i 2023.
DSM's nuværende hold tæller blandt andre danskerne Tobias Lund Andresen og Frederik Rodenberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker