Sprintstjerne i personlig rekord før OL: Jeg bliver hurtigere
Noah Lyles vandt 100 meter-løbet ved Diamond League i London med tiden 9,81 sekunder. Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
Den amerikanske sprintverdensmester Noah Lyles løb 100 meter i tiden 9,81 sekunder kort før OL i Paris.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den amerikanske sprintstjerne Noah Lyles lader til at have timet sin form perfekt frem mod OL i Paris, der begynder på fredag.
Han ikke bare sejrede på 100 meter ved Diamond League-stævnet i London, han gjorde det også i sin bedste personlige tid med 9,81 sekunder.
Og så var han faktisk ikke helt tilfreds.
- Jeg har haft klart bedre starter til træning, jeg ville gerne have været under 9,80, siger Noah Lyles ifølge AFP.
Han er regerende verdensmester på både 100 og 200 meter, og ved det seneste OL fik han bronze med hjem fra Tokyo på 200 meter.
Annonce
I Paris stiller han sig dog ikke tilfreds med andet end guld.
- Jeg kommer for at vinde, det gør jeg altid. Jeg bliver hurtigere for hver uge, lyder det fra den 27-årige Lyles.
Noah Lyles vandt 100 meter-løbet ved Diamond League i London med tiden 9,81 sekunder. Foto: Benjamin Cremel/Ritzau Scanpix
I alt fem sprintere kom under 10 sekunder i lørdagens finale. Akani Simbine fra Sydafrika og Letsile Tebogo fra Botswana kom ind på de næste pladser med tiderne 9,86 og 9,88 sekunder.
Skal man tro bookmakerne, kommer Lyles ved OL til at kæmpe en tæt kamp med jamaicaneren Kishane Thompson, der ikke stillede til start ved Diamond League.
Thompson er noteret for årets hurtigste tid på 100 meter med 9,77 sekunder for tre uger siden på hjemmebane.
Herrernes OL-finale på 100 meter løbes søndag den 4. august.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned