Der må gerne tænkes stort i Tottenham-lejren efter onsdagens 2-0-sejr over Everton i Premier League.
Det siger Tottenham-manager Harry Redknapp, hvis mandskab med sejren blot er tre point efter Manchester Citys førerhold.
- Vi er med i kampen om Champions League, og man ved aldrig, hvad det ellers kan blive til. Jeg bliver ved med at sige, at intet er umuligt, og at vi må fortsatte med at tro på det, siger Redknapp ifølge Sky Sport.
Redknapp, hvis hold indledte sæsonen med to liganederlag i træk, men derefter nærmest har været ustoppelig i de næste 18 kampe, er meget tilfreds med sine spillere.
- Hvis du ikke kan nyde den måde, vi flytter bolden rundt på, bør du slet ikke se fodbold, mener manageren.
Aaron Lennon og Benoît Assou-Ekotto scorede de afgørende mål for Tottenham, som i tabellen er på omgangshøjde med Manchester United. Begge hold har 45 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker