SSHK styrket til ny sæson
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Mange nye spillere og en ny træner til Sakskøbing-Slemminge HK.
Sakskøbing-Slemminge Håndbold Klub, SSHK, kan notere en massiv tilgang af spillere. Således kan SSHK disponere over fem eller seks nye spillere, når klubbens bedste kvindehold i næste måned atter skal prøve kræfter med 3. division. Mathilde Pilemand fra Rødby er en af de mest interessante tilgange. Hun er en ung, lovende spiller, som også har spillet i GOG og har været inde omkring talenttræningen i Dansk Håndbold Forbund.
Mette Maj, lillesøster til Malene Maj som har spillet i SSHK i flere sæsoner, er skiftet fra HMH Maribo til SSHK, hvortil to andre HMH’ere, navnesøstrene Josefine Petersen. Den ene er målvoger, den anden bagspiller.
Mette Lodahl, som for nogle år siden var på håndboldcollege i Viborg, prøver sig også af i SSHK, ligesom Kristina Bernat ventes at vende tilbage efter en periode i HMH Maribo.
Ole Leth, der trådte til som træner midt i sidste sæson, hvor det lykkedes ham at føre holdet til tops i Kvalifikationsrækken og dermed oprykning til 3. division, fortsætter. Han får Kenneth Jørgensen som assistenttræner. Og Kenneth Jørgensen kender SSHK-spillerne bedre end de fleste efter fire sæsoner som SSHK-træner indtil sidste sæson, hvor han blev træner for Team Sydhavsøernes U/16-drengeligahold.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker