Stadig ingen Alliance-mål i foråret

Foto: DALHOFF CASPER/POLFOTO

Lolland-Falster Alliancen opnåede forårets anden nulløsning mod Skjold.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var småt med målchancer, da Alliancen onsdag aften gæstede Skjold på Østerbro Stadion.

Spillet var præget af en særdeles hullet og ujævn bane, og ingen af holdene evnede derfor at sætte de velorganiserede forsvar på ret store prøver.

En af de få muligheder opstod efter et flot gennemspillet angreb midt i anden halvleg. Joachim Wagner og Søren Jensen stod for forarbejdet, der endte med et frit skud fra kanten af feltet for Anders Vest-Hansen. Men Thomas Nielsen i Skjold-målet reddede i sikker stil.

Det var Alliancens anden nulløsning i andet forsøg i foråret, da det også blev 0-0 mod Nordvest FC i søndags.