Stærk Andersen hjælper Toronto til klar og tiltrængt sejr
Frederik Andersen lukkede særdeles godt af i Toronto-målet, da holdet natten til søndag besejrede St. Louis Blues. Foto: Jeff Curry/Ritzau Scanpix
Jeff Curry/Ritzau Scanpix
Danske Frederik Andersen vandt målmandskampen i første periode, og herefter var Toronto ikke til at hente.
Den danske landsholdsmålmand Frederik Andersen var med 26 redninger stærkt medvirkende til en klar Toronto-sejr på isen.
Det skete, da St. Louis Blues blev slået med 5-2 i NHL natten til søndag dansk tid.
Sejren betød samtidig, at Toronto Maple Leafs fik sat en stopper for en stime på syv nederlag i træk til Blues.
Mens Andersen stod for flere gode redninger i første periode, var vejen til Blues-målet mere direkte.
Således gik fire ud af de første tre Toronto-skud ind, og efter første periode stod det 4-1 til Andersen og holdkammeraterne.
Herefter blev Blues-målmand Jordan Binnington hevet ud.
Føringen blev der dog ikke rykket afgørende ved, da hvert hold kunne notere sig en yderligere scoring i kampen.
Sejren var tiltrængt for Toronto, der har haft gang i en skuffende sæson indtil nu.
Andersens præstation og sejr var dog umiddelbart eneste dansk lyspunkt i nattens NHL-runde.
Således løb Frans Nielsen og Detroit Red Wings ind i et nederlag på 3-5 til Pittsburgh Penguins.
Heller ikke Oliver Bjorkstrand kunne forhindre Columbus Blue Jackets i at tabe 1-4 til Florida Panthers.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker