Stærk enkeltstart sikrer Porte samlet sejr i Romandiet
En andenplads på den afsluttende enkeltstart sendte Richie Porte til tops i Romandiet Rundt.
Den australske cykelrytter Richie Porte (BMC) vandt søndag Romandiet Rundt.
Med en andenplads i den afsluttende enkeltstart over 17,8 kilometer i Lausanne lykkedes det Porte at pille førertrøjen af briten Simon Yates (Orica-Scott).
Slovenske Primoz Roglic (LottoNL-Jumbo) var bedst i kampen mod uret og sikrede sig samtidig en samlet tredjeplads i Schweiz.
Det er anden gang, at Richie Porte vinder et af de lidt mindre etapeløb i 2017. Den 32-årige BMC-rytter åbnede året med en triumf på landevejene i Tour Down Under.
Australieren kørte sig i stilling til den samlede sejr i Romandiet på lørdagens kongeetape, hvor han fulgte godt med etapevinderen Simon Yates.
Yates gik ind til sidstedagen med et forspring på 19 sekunder til Porte, der er blandt de bedste enkeltstartsryttere. Australieren tog hele 40 sekunder på Yates, der dumpede ned på andenpladsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde