Jordan Pickford spillede en solid kamp for Everton indtil sin store fejl efter knap en times spil. Foto: Daniel Leal/Ritzau Scanpix
Pierre-Emile Højbjerg scorede sit tredje sæsonmål, da Tottenham slog Everton 2-0.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Pierre Emile-Højbjerg spillede som vanligt en fremtrædende rolle på Tottenhams centrale midtbane, da holdet lørdag aften slog Everton 2-0.
Danskeren slog fem minutter før tid endda sejren fast, efter at Harry Kane efter en times spil skaffede og scorede på et straffespark efter en stor fejl af landsholdskollegaen Jordan Pickford.
Med sejren lægger Tottenham pres på Arsenal og Manchester City i toppen af tabellen, inden førerholdene skal i aktion søndag.
Tottenham har som Manchester City 23 point, mens Arsenal er duks med sine 24 point.
Everton viste i opgøret som flere gange tidligere i denne sæson, at Frank Lampard har fået strammet holdets defensiv gevaldigt op sammenlignet med den miserable sidste sæson.
Annonce
I første halvleg blev Tottenham trods et klart overtag spillemæssigt holdt nede på et fåtal af store chancer, og Jordan Pickford var solid, når der var brug for det.
Højbjerg var solid defensivt, men især som boldfordeler og igangsætter af hjemmeholdets angreb var danskeren forholdsvis synlig.
Pierre-Emile Højbjerg har scoret tre gange i ti ligakampe i denne sæson. Foto: David Klein/Reuters
Everton havde til gengæld ikke meget at byde ind med offensivt, og derfor var det ganske retvisende, da Tottenham efter en lille time kom foran 1-0.
Pickford kunne ikke holde en forholdsvis simpel afslutning, og keeperen begik i sit forsøg på at rette fejlen et straffespark på Kane, som angriberen selv omsatte.
Tottenham kontrollerede herefter kampen og holdt Everton fra fadet, inden ballet blev lukket efter 86 minutter.
Rodrigo Bentancur slog bolden ind fra højre side, og efter en tæmning fik Højbjerg midt for mål hjælp af en afretning og nettede til 2-0.
Kort forinden havde den altid arbejdsomme dansker fået hjælp til en krampe, men den var altså ikke værre, end han havde overskud til at bidrage med sit tredje mål i ti ligakampe i denne sæson.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde