Stærk kineser sætter stopper for dansk bordtennissucces
Anders Lind tabte sin kvartfinale i China Smash mod Lin Shidong. Foto: Adek Berry/Ritzau Scanpix
Anders Lind måtte se sig slået i kvartfinalen i China Smash. Han tabte klart til verdens nummer syv.
Kvartfinalen blev endestationen for den danske bordtennisspiller Anders Lind ved den store kinesiske turnering China Smash.
Tidligt fredag morgen dansk tid tabte Lind til Lin Shidong, der er nummer syv på verdensranglisten, med 0-4 i sæt.
Cifrene lød 10-12, 8-11, 7-11, 7-11.
Lind fik ellers en god start på kampen og var i første sæt foran med 6-3, men derfra var den kinesiske favorit en tand for stærk.
Det ændrer dog ikke ved, at turneringen har været en kæmpe succes for den danske spiller.
Tidligere i turneringen slog han den kinesiske verdensetter, Wang Chuqin, og Lind fulgte op med en sejr over taiwaneren Kao Cheng-Jui efter at have været bagud med 0-2 i sæt i ottendedelsfinalen.
Dermed viser Lind storform, inden det går løs ved EM i Østrig om halvanden uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker