Stærk slovak fortsætter hos Herning Blue Fox
Ishockey-storklubben Herning Blue Fox og målmanden Lubos Pisar er blevet enige om en ny kontrakt for den kommende sæson.
Den 32-årige slovak havde kontraktudløb efter sidste sæson, og der har været tvivl om, hvorvidt han fortsatte i Herning.
Men onsdag skriver Herning-klubben i en pressemeddelelse, at en ny aftale er på plads.
- Således bliver det til et gensyn med den slovakiske målmand Lubos Pisar, som i de seneste to sæsoner har kunnet pryde sig med titlen som ligaens bedste målmand, hvoraf den seneste blev slået fast med en imponerende redningsprocent på 93,4 procent.
- Så selv om Lubos får flere år på bagen, viser han, at niveauet slet ikke er faldende - tværtimod, så har han sæson for sæson understreget endnu mere, at han er en fantastisk målmand og en vigtig brik for Blue Fox, skriver klubben.
Herning Blue Fox har også skrevet nye kontrakter med de to 18-årige keepere George Sørensen og Mathias Andersen. Dermed er målmandstrioen den samme som i sidste sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde