Stærk slutspurt sikrer René Holten Poulsen VM-sølv
René Holten Poulsen fandt rytmen i VM-finalen på 500-meter-distancen. Foto: /ritzau/AP/Roman Vondrous
/ritzau/AP/Roman Vondrous
René Holten Poulsen fik oprejsning efter flere skuffelser, da han sikrede sig VM-sølv på 500-meteren.
Kajakroeren René Holten Poulsen melder sig atter ind i den absolutte verdenstop efter flere skuffelser.
På en imponerende slutspurt sikrede danskeren sig søndag formiddag VM-sølv på 500-meteren, hvor han kun blev slået af Josef Dostal fra Tjekkiet.
Det er Danmarks tredje medalje ved mesterskabet i Racice, og danskeren er tilfreds, men han havde gerne havde set, at medaljen var af guld.
- Det var ikke den 500-meter jeg ønskede mig, men jeg kom da over stregen, selv om medaljen i dag er vundet mere på vilje end kajakroning. På den måde er jeg meget godt tilfreds med at blive nummer to, siger René Holten Poulsen i en pressemeddelelse.
Rene Holten Poulsen stillede op som forsvarende verdensmester på distancen, men lå et godt stykke nede i feltet halvvejs gennem løbet.
På det tidspunkt så han ud til at være sat fuldstændig ud af spillet om medaljer.
Men han havde tilsyneladende været bedre til at økonomisere med kræfterne end sine rivaler.
På de sidste meter overhalede han flere modstandere, klemte sig ind på andenpladsen og sikrede sig solid oprejsning ovenpå den lidt skuffende ottendeplads på den dobbelte distance lørdag.
- Jeg lå lidt tilbage halvvejs, men jeg sagde til mig selv, at det ikke kunne passe, at jeg skulle have to dårlige dage i træk. Til sidst var der bare at blive ved, og jeg nåede ikke op på 2.-pladsen før 5-10 meter før stregen, siger medaljevinderen.
Oleh Kukharyk fra Ukraine blev nummer tre og fik bronze.
René Holten Poulsen skal i aktion igen senere søndag, hvor han er med i massestarten på 5000-meteren. Danskeren håber på at kunne lege med helt fremme på den lange distance.
- Det kunne være fedt at komme på podiet for første gang til et VM på 5000 meter, men massestarterne er altid svære. I år skal vi allerede ned at vende efter 500 meter mod normalt 1000 meter, så det handler om at komme godt ind i feltet fra start.
- Jeg er sikker på, at det bliver et herrerace og hårdt hele vejen, og så håber jeg at kunne snige mig godt med og komme på podiet, siger roeren.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker