Stærk slutspurt

Michael Riis udlignede 25 sekunder før tid til 29-29 mod Ajax. Foto: Foto©Jan Knudsen

Team Sydhavsøerne udlignede få sekunder før tid mod Ajax.

Offentliggjort Sidst opdateret

Team Sydhavsøerne måtte stille sig tilfredse med det ene point i fredagens aftenkamp mod Ajax i håndboldmændenes 1. division. Og det kan lollikkerne ikke være utilfredse med.

Blot 25 sekunder før lukketid udlignede Michael Riis til 29-29 for Sydhavsøerne.

Gennem næsten hele kampen havde hjemmeholdet fra Ajax teten. Og knap midtvejs inde i anden halvleg førte Ajax hele 22-15.

Men qua en stærk slutspurt lykkedes det lollikkerne at redde det ene point.

Målmand Jonas Hansen var en solid sidste skanse og Nikolaj Koch-Hansen blev topscorer med syv mål.

Læs meget mere i Folketidende lørdag.