Stærk Venus Williams tager titel nummer 49 i karrieren
Det blev til en sikker sejr i Taiwan Open for Venus Williams, som ikke afgav sæt undervejs i turneringen.
Venus Williams rejste sig flot efter sin førsterunde-exit i Australian Open, da hun som topseedet strøg til tops i Taiwan Open søndag.
I finalen besejrede hun japaneren Misaki Doi med cifrene 6-4 og 6-2 og kunne dermed hjemtage sin 49. WTA-singletitel i karrieren.
Den 35-årige amerikaner har i flere år været et stykke fra det niveau, som tidligere har sikret hende syv grand slam-titler, men i Taiwan viste hun stor styrke gennem hele turneringen.
Således afgav den femfoldige Wimbledon-mester ikke et eneste sæt på vejen til triumfen.
De 49 WTA-sejre placerer Williams som nummer syv på listen over flest WTA-triumfer i historien.
Lillesøster Serena Williams har 69 sejre på touren - 21 af dem er grand slam-titler.
Begge har dog langt op til rekordindehaver Martina Navratilova. Den tjekkiskfødte tennislegende nåede hele 167 triumfer i karrieren.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker