Danmark har stadig en chance for at gentage sidste års VM-kvartfinale i ishockey.
Det kræver dog en sejr over Tyskland i eftermiddag, og det kan godt blive en svær opgave.
Tyskerne har slået Rusland og Slovakiet i VM-turneringen og spillede næsten lige op med Finland.
- Hvis vi viser samme gejst og indstilling som mod Rusland forleden, har vi helt sikkert en chance mod tyskerne, siger Daniel Nielsen, der var med til at tabe 3-4 til Rusland.
Han karakteriserer tyskerne som en helt anden modstander end russerne, der forsøgte sig meget på egen hånd.
- De er langt mere kollektivt indstillet. De er mere strukturerede, og så har de en god målmand.
- De har haft en rigtig flot turnering indtil videre, og vi skal virkelig spille op til vores bedste, hvis vi skal slå dem, siger han.
Selv har Daniel Nielsen ikke regnet på, hvad der kræves i de to sidste kampe mod Tyskland og Slovakiet for at gå videre i turneringen.
- Kvartfinalen er et godt stykke væk, så det vigtige er, hvordan vi tager os ud i de sidste par kampe og får afsluttet den her turnering.
- Selv om overlevelsen er sikret, lægger vi os ikke ned og er tilfredse med det, siger den kommende Hamburg Freezers-spiller.
Kampen mellem Tyskland og Danmark, der spilles i Bratislava, begynder klokken 16.15.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde