Ståle afviser landsholdssnak med norsk fodboldchef
Ståle Solbakken var assistent for den daværende landstræner Nils Johan Semb. Her er duoen fotograferet før en EM-kvalifikationskamp mod Danmark i 2002. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Ståle Solbakkens møde med Nils Johan Semb handlede ikke om landstrænerjobbet, siger FCK-træneren.
Det var ikke en eventuel fremtid som norsk landstræner, der var på dagsordnen, da FC København-træner Ståle Solbakken 3. november mødtes med Det Norske Fodboldforbunds (NFF) topfodboldchef, Nils Johan Semb.
Det siger Solbakken til VG, efter at et andet norsk medie, Dagbladet, har kædet frokostmødet i København sammen med det norske landstrænerjob, der muligvis snart bliver ledigt.
- Helt ærligt: Vi snakkede om tre ting: Gamle dage, kampen mod Leicester og Julian Kristoffersen, vores norske spiller i FCK. Det var ingen snak om jobbet som landstræner. Og det er sandheden, siger Ståle Solbakken til VG.
Han påpeger samtidig, at det ville have været dumt at placere et hemmeligt møde på en restaurant midt i København.
I stedet var der tale om et helt almindeligt træf mellem to gamle bekendte fra norsk fodbold.
- Jeg har kendt Semb længe og været hans assistent på landsholdet. Han skulle til København i forbindelse med kampen mod Leicester. Da er det naturligt, at vi mødes, siger Solbakken.
Norges nuværende landstræner Per-Mathias Høgmo, er under hårdt pres efter tre nederlag i fire VM-kvalifikationskampe.
Norske medier mener, at Høgmo står til en fyreseddel inden de næste VM-kampe til foråret.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde