Lukas Podolski er fodboldens svar på Mike Tyson. Det mener FC Köln-træner Ståle Solbakken, som er imponeret over Bundesliga-klubbens stjernespiller.
Den tyske landsholdsspiller er 1,82 meter høj og vejer 83 kilo, men selv om det er en del færre kilo, end bokseren Mike Tyson rendte rundt med på toppen af sin karriere, så er sammenligningen klar.
- Når jeg ser Lukas Podolskis fysik, tænker jeg, at han er lidt som fodboldens Mike Tyson, siger Ståle Solbakken til Sky.
Den tidligere FC København-træner ragede uklar med Podolski tidligere på sæsonen, da han som nyansat træner fratog Podolski anførerhvervet i FC Köln. Men det er glemt nu, hævder Solbakken.
- Jeg har snakket meget med Lukas om det. Han var selvsagt skuffet, men han forstod også, hvorfor jeg gjorde det, forklarer Ståle Solbakken.
FC Köln gæster lørdag oprykkerne Hertha Berlin i den tyske Bundesliga. FC Köln har 10 point efter syv kampe og er placeret midt i tabellen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker