FC København har stor fordel af det velplejede græs i Parken. Det er på udebane, at københavnernes store udfordring ligger i mesterskabskampen, hvor OB er fire point efter.
Det fortæller FCK-træner Ståle Solbakken efter 2-0-sejren - naturligvis i Parken - over OB. Solbakken kan efter sejren se frem til to udekampe på knoldede baner hos FC Nordsjælland og Randers FC.
- Vi har ikke været så gode til at lægge vores stil om, som måske er kravet, hvis vi skal få point på andre underlag end i Parken. Vi har spillet vores klart bedste kampe i Parken, siger Ståle Solbakken.
- Det er andre type kampe, vi skal ud at spille, når underlaget er knoldet, og det må vi blive bedre til at mestre. Nu skal OB spille to kampe på hjemmebane, mens vi har to på udebane, forklarer FCK-træneren, der ikke mener, at noget er afgjort i mesterskabskampen, hvor FCK er fire point foran OB.
Samme holdning har Jesper Grønkjær, der sammen med Dame N'Doye blev målscorer i opgøret mod OB.
- Sætter vi point til på mandag mod FC Nordsjælland, mens OB vinder, så er det åbent igen. Fire point gør dog, at vi kan tabe en kamp, men større er hullet ikke. Hver kamp bliver afgørende, mener Jesper Grønkjær, der kalder torsdagens præstation for forårets bedste.
Også Ståle Solbakken var tilfreds.
- Vi spillede hurtigt og angreb med mange spillere, der havde god bevægelse. Det var en god SAS Liga-kamp med et godt tempo. Vi mødte et stærkt hold, der ikke var ude af kampen før vores 2-0-scoring et kvarter før tid, siger Ståle Solbakken.
Mens FCK møder FC Nordsjælland og Randers FC i de to kommende spillerunder, så tager OB imod Esbjerg og Brøndby.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker