Ståle Solbakken efter remis: Vi er nærmest sejren
Ståle Solbakken efter remis: Vi er nærmest sejren Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO
Claus Bonnerup/POLFOTO
FC København følte sig som det bedste hold i 0-0-kampen mod FC Midtjylland på udebane.
MCH Arena i Herning er et rigtig svært sted at spille som udehold, men for en gangs skyld var det udeholdet, der var mest dominerende, da FC København fik 0-0 mod FC Midtjylland.
På trods af at det kun blev til et point, så var der stor tilfredshed med kampen hos cheftræner, Ståle Solbakken.
- Vi er det hold, der er nærmest en sejr. Vi har de længste gode perioder i kampen, og jeg synes, at hvis der skulle have været en vinder, så skulle det have været os, siger Ståle Solbakken.
Specielt i kampens indledning var det udeholdet, der pressede på, og her var FC Midtjylland i flere omgange heldige med, at det ikke lykkedes gæsterne at bringe sig i front.
- Det var en intens kamp med meget direkte spil, hvor begge hold havde deres perioder. Vores er helt klart de første 30 minutter, efter det kommer vi ikke frem til noget farligt, siger anfører, Thomas Delaney, og uddyber.
- Jeg synes, vi har så mange dødbolde, at det burde give mere. Jeg kunne godt tænke mig, at vi var lidt skarpere der. Når vi har så mange hjørnespark, så skal vi være farligere.
FC København var på forhånd pisket til at få point, da et nederlag til FC Midtjylland ville sende FCK hele otte point efter den danske mester. Med det uafgjorte resultat og det gode spil, så var det en positiv Ståle Solbakken, der konkluderede på kampen.
- Jeg synes, at vi spiller en rigtig god kamp. Det er en svær udebane, og vi er i lange perioder det bedste hold, men bliver igen i dag ramt af skader, og det kunne godt ses til sidst, siger Ståle Solbakken.
FC København er med det ene point placeret på andenpladsen i Alka Superligaen. Her har de fem point op til topholdet FC Midtjylland, der har spillet en kamp mere end københavnerne.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub