FC Københavns træner, Ståle Solbakken, er tæt på at have sin opstilling klar til tirsdagens Champions League-kamp mod russiske Rubin Kazan.
Faktisk er den norske træner kun i tvivl om en enkelt spiller i sin startopstiling.
- Vi er helt klar til kampen. Vi ved, hvordan kampen skal gribes an, og vi kender 10 af de 11 spillere og ni af de 11 positioner, siger Ståle Solbakken.
Den ene spiller, som Ståle Solbakken er i tvivl om, kan være, om han skal bruge Sölvi Ottesen eller Mathias Zanka Jørgensen ved siden af Mikael Antonsson i midterforsvaret.
Eller det kan være, hvilken spiller han skal bruge på den ene kant til tirsdagens opgør i Parken.
I lørdagens 2-2-kamp mod Silkeborg anvendte han nyindkøbet Christian Bolaños på højrekanten, mens brasilianeren Claudemir, der også har spillet samme plads, optrådte på den centrale midtbane.
Ståle Solbakken ser frem til opgøret mod de russiske mestre, som han har en sund respekt for.
- Sidste år slog de FC Barcelona på udebane med fantastisk kontraspil, og de spillede uafgjort mod Inter, hvor de faktisk havde bolden mest, siger Ståle Solbakken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde