FC Københavns træner, Ståle Solbakken, har svenske Mikael Antonsson med i midterforsvaret, når de danske fodboldmestre tirsdag møder Panathinaikos i Champions League-gruppespillet i Parken.
- Antonsson spiller fra start. Måske er det en risiko, men jeg tager den risiko. Han er som Dolph Lundgren i Rocky 4, siger Ståle Solbakken dagen før kampen.
Mikael Antonsson løb ind i en mindre skade, da FCK lørdag vandt 3-1 over Esbjerg i Parken.
Ståle Solbakken virkede veloplagt på pressemødet i Parken, hvor han også benyttede lejligheden til at hylde anfører Hjalte Nørregaard, som forlader FCK i vinterpausen, og som ikke er med i truppen efter et skadesplaget efterår.
Træneren er optimist omkring sit holds mulighed for at komme videre fra gruppe D.
- Jeg er meget optimistisk. Vi ser stærke ud, vi skaber chancer og scorer mål, og vi ser solide ud defensivt, siger Ståle Solbakken.
FCK har syv point efter fem kampe, mens Panathinaikos kun har to point og slutter sidst i gruppen.
FC København er sikker på at gå videre til ottendedelsfinalerne, hvis holdet vinder over Panathinaikos. /ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker