Ståle Solbakken: Vi står i skidt til knæene
FC København-træner Ståle Solbakken afblæser mestrenes håb om at genvinde guldet efter søndagens 1-5-afklapsning i Parken mod topholdet fra FC Midtjylland.
- Jeg er rystet over resultatet.
- Jeg har en gang prøvet at tabe 0-5 på udebane til Sønderjyske. Det her var et deja-vu. Nu må vi må lægge ambitionerne om at vinde mesterskabet væk, siger Ståle Solbakken.
FCK-træneren mener dog ikke, at hans hold på nogen måde blev udspillet. Faktisk havde værterne ifølge Solbakken gode chancer i begyndelsen af kampen, og i en kort periode efter pausen, hvor det stod 3-1 til FCM.
- De første 45 minutter var meget lige. Vi havde store muligheder for at score, før de kom foran. Vi havde også en stor chance lige før pausen.
- Fra begyndelsen af anden halvleg var det skidt. Vi fik ikke sat et tryk på dem før 25 minutter før slutfløjt. Vi var gode i omkring et kvarter, men så blev Andreas Cornelius udvist, og så var vi færdige, mener Solbakken.
FCK-træneren var i øvrigt ikke tilfreds med udvisningen af den hjemvendte angriber. Desuden mener han, at værterne blev snydt for et straffespark.
Foråret har slet ikke fået den åbning, som Solbakken havde håbet på efter en god træningslejr i Portugal. For en uge siden spillede mestrene 1-1 ude mod AGF, der fik udlignet i slutfasen. Og nu 1-5 hjemme mod FCM.
- Alt så rosenrødt ud for os før første kamp. Vi havde en god træningslejr, og vi var gode i 88 minutter i Aarhus frem til deres scoring, og nu det her. Jeg havde ikke set den her komme. Nu står vi med lort til knæene, siger Solbakken.
FCK er nu otte point efter FCM på førstepladsen, mens afstanden til AaB er på tre point.
- Realistisk set er vi ude af guldkampen. Havde vi vundet over FCM, ville jeg gerne have påtaget mig favoritværdigheden. Nu er vi tre hold, der kæmper bagved FCM om pladserne i Europa. Det er AaB, os og Brøndby, siger Solbakken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde