Ståle Solbakken stoppede for snart 10 år siden i FCK som spiller, da han faldt om med et hjerteslag. Han fik efterfølgende indopereret en pacemaker, og både hjerte og pacemaker blev udsat for en stresstest onsdag aften i Parken.
FCK's norske træner så, hvordan hans hold kom foran 2-0 i Champions League-kvalifikationskampen mod Bate Borisov fra Hviderusland, hvorefter føringen blev smidt væk i løbet af to minutter.
Til sidst oplevede han, hvordan Dame N'Doye med sin scoring til 3-2 forhindrede, at FCK røg ud allerede i næstsidste kvalifikationsrunde.
- Mit hjerte og min pacemaker virker heldigvis endnu. Det her var den helt store test, siger Ståle Solbakken.
Han er både lettet, glad og ikke mindst stolt. For han understregede, at hans hold havde mødt en klassemodstander.
- Det var et meget stærkt hold, og hvis vi havde spillet offensivt i det første opgør (0-0 red.), så var vi blevet myrdet. I dag spiller vi med en kalkuleret risiko, og jeg var ikke overrasket over, at de scorede to gange.
Det er et hold, der kun havde tabt to af sine seneste 14 udekampe i de internationale turneringer, og nederlagene var til Benfica og Real Madrid, minder Solbakken om.
Han skulle i pausen indgyde nyt håb til sine spillere ganske få minutter efter, at hviderusserne havde scoret to gange og lå til avancement.
- Jeg var ikke hård ved spillerne. Men jeg appellerede til, at de skulle være mentalt stærke i anden halvleg - også hvis Bate Borisov scorede endnu et mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde