Stamcelle-behandling får verdensetter tilbage på golfbanen
Brooks Koepka har ikke været i stand til at træne sit golfspil i et år på grund af skader, men det kan han nu.
Verdens bedste golfspiller Brooks Koepka er tilbage på golfbanen efter godt en måneds fravær.
Den 29-årige verdensetter har fået sprøjtet stamceller ind i et knæ, der havde voldt ham problemer i flere måneder.
Amerikaneren fortæller, at et ledbånd i hans ene knæ delvist var revet over, men at behandlingen med stamceller har hjulpet så godt, at han føler sig kureret.
- Omsider føler jeg mig på 100 procent. Forhåbentlig kan jeg fortsætte med at have det sådan her i resten af sæsonen, siger Koepka.
Ud over smerter i knæet har amerikaneren døjet med et skadet håndled. Skavankerne har betydet, at han ikke har været i stand til at træne i et ellers forrygende 2019, rent resultatmæssigt.
Koepka har blandt andet vundet majorturneringen PGA Championship.
Derudover er det i år blevet til en række topplaceringer i golfsportens tre øvrige majorturneringer - andenpladser i både The Masters og US Open og en fjerdeplads i British Open.
- Nu har jeg det endeligt så godt, at jeg rent faktisk kan træne og føle mig godt forberedt, når jeg deltager i golfturneringer, siger Brooks Koepka.
I denne uge deltager han i en PGA-turnering i Las Vegas. Han indledte torsdag med en runde i 70 slag - et slag under banens par - og er delt nummer 85 efter første runde.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet