Ståpladser kan være på vej tilbage i Premier League
Det er et udbredt ønske fra de engelske fodboldfans, at der genindføres ståpladser i Premier League, og nu vil klubberne kigge nærmere på mulighederne for at stille publikum tilfreds. Foto: AP/Mike Egerton
AP/Mike Egerton
Siden Hillsborough-tragedien i 1989 har der været krav om siddepladser på de engelske fodboldtribuner.
De engelske klubber i Premier League skal i næste uge på et møde i London diskutere muligheden for at genindføre ståpladser.
Emnet tages op, da det har været et ønske blandt klubbernes fans at genindføre ståpladser. Det skyldes blandt andet, at billetpriserne i Premier League er steget markant gennem årene.
Premier Leagues formand, Richard Scudamore, fortæller, at det er på tide, at der fra Premier League og klubberne bliver taget stilling til ønsket fra fansene.
- Vi ved, at dette er et meget aktuelt emne, og derfor er det også noget, der bliver diskuteret ude i klubberne, siger Scudamore til Sky Sports News.
Der er tale om såkaldte "sikre ståpladser", og man kigger på løsninger, der allerede eksisterer på flere stadions i Tyskland og i Skandinavien, hvor pladserne er nummererede, og er langt sikrere end de gammeldags ståpladser på stadions, man kender fra før i tiden.
Hvis der skal genindføres ståpladser, kræver det en lovændring. I første omgang skal to tredjedele af klubberne stemme for.
Siden Hillsborough-ulykken i 1989, hvor 96 fans blev mast ihjel under et opgør mellem Liverpool og Nottingham Forest, har der været krav om siddepladser i England.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde