Ishockeyspilleren Kirill Starkov har fået at vide, at han ikke længere indgår i Allsvenskan-klubben Rögles planer.
Det betyder, at den russiskfødte angriber skal finde sig en ny klub efter blot at have spillet i Rögle i et halvt års tid.
- Vi er ikke tilfredse med hans præstation i år og har informeret ham om, at han ikke indgår i vores fremtidsplaner for holdet, skriver direktør Peter Hedlund på klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Kirill passer desværre ikke ind i det spil, som vi vil spille i Rögle BK.
Kirill Starkov har lavet tre mål og 12 assister i 39 kampe i den næstbedste svenske række, og det har åbenbart ikke været godt nok.
Den 24-årige spiller skiftede i sommerpausen fra barndomsklubben Esbjerg til Sverige, hvor han tidligere har spillet for Frölunda og Timrå.
Han skrev i 2007 kontrakt med NHL-klubben Columbus Blue Jackets, men fik aldrig tilspillet sig en plads på klubbens førstehold.
Han forlod Nordamerika i skuffelse og fik herefter en halv sæson i russiske CSKA Moskva.
Kirill Starkov var med Danmark til VM sidste år og spillede alle seks kampe med to assister til følge.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet