Med en kort tale torsdag aften skød statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gang i den endelige slutspurt i afgørelsen af, hvilken by der skal holde OL i 2016.
Det er medlemmerne af IOC, der i løbet af afstemninger fredag skal afgøre, om Rio, Madrid, Tokyo eller Chicago skal være værtsby for OL om syv år. Statsministeren sagde i talen til de mange fremmødte i Operaen i København, at de forhåbentlig lader sig inspirere af stemningen i København.
- Jeg håber, at I vil være med til at sikre og fortsætte OL-ånden med valget af værtsby, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Statsministeren holdt talen på engelsk.
Blandt de fremmødte var repræsentanter for den danske og spanske kongefamilier, sportsstjerner, kendisser og den amerikanske præsidentfrue Michelle Obama.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker