Spanieren Juan Manuel Garate vandt 20. etape af Tour de France til Mont Ventoux. Landsmanden Alberto Contador forsvarede uden problemer sin gule førertrøje.
Skønne, spildte kræfter. Sådan kan man betegne Team Saxo Banks næstsidste dag i Tour de France, hvor det ikke lykkedes at rykke ret meget rundt på klassementet, og hvor etapesejren gik til spanske Juan Manuel Garate fra Rabobank.
Det danske hold med brødrene Schleck i spidsen forsøgte forgæves at knække deres lyseblå og gule konkurrenter fra Astana på vej op ad det skaldede bjerg Mont Ventoux, men Alberto Contador og Lance Armstrong holdt stand og forsvarede deres placeringer.
Mens kampen om tredjepladsen udspillede sig længere nede ad bjerget, jagtede to udbrydere, tyske Tony Martin og spanske Juan Manuel Garate, desperat drømmen om en etapesejr. Og selv om den prikkede bjergtrøje i form af italieneren Franco Pellizotti med et sidste angreb også forsøgte sig, holdt udbryderne hele vejen hjem. På de sidste meter satte Garate en spurt ind, og det rakte til etapesejren.
Andy Schleck kom ind på tredjepladsen, og broderen Fränk, der måtte slippe på de sidste meter, endte på sjettepladsen efter Contador og Armstrong. Det betyder med stor sandsynlighed, at Alberto Contador kan køre i mål i Paris søndag som vinder af løbet, mens Andy Schleck og Lance Armstrong bliver nummer to og tre.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie