Stephan Andersen: Jeg vil vinde guld og spille CL
Ambitionerne er store for den danske landsholdsmålmand Stephan Andersen, der har underskrevet en treårig kontrakt med de nykårede sølvvindere i Superligaen - FC København.
Den 32-årige målmand var senest på kontrakt i spanske Real Betis, men har dog det seneste halve år været lejet ud til hollandske Go Ahead Eagles.
Fremover skal han kæmpe om pladsen i målet i FC København, og 32-årige Andersen drømmer om guld og europæisk fodbold på ypperste niveau.
- Først og fremmest føler jeg lige nu bare en stor glæde og lyst til at komme i gang i FC København.
- Jeg har prøvet en del i min karriere efterhånden, men jeg har stadig ambitioner og mangler at mærke, hvordan det for eksempel er at spille Champions League og vinde et mesterskab, og begge de ting håber jeg kan lade sig gøre i min tid i FCK, siger målmanden i en pressemeddelelse.
Stephan Andersen kalder FC København for den største klub i Skandinaven.
Senere mandag mødes Stephan Andersen med kollegerne på landsholdet i Brøndby, inden turen tirsdag går til Ungarn, hvor landsholdet spiller testkamp torsdag.
Stephan Andersen støder til i FCK-lejren 26. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub