Stephan Hansen scorer international hæderspris
Foto: Peter Hove Olesen. Polfoto
Peter Hove Olesen. Polfoto
Stephan Hansen, der vandt to VM-titler i 2015, er blevet kåret som årets bueskytte i verden.
2015 var et rigtig godt år for bueskytten Stephan Hansen.
Den danske compoundskytte blev i august verdensmester for seniorer individuelt i København, og fredag blev han så kåret som årets bueskytte i verden, en pris der bliver uddelt af Det Internationale Bueskytteforbund.
- Stephan Hansen er en fantastisk atlet. Han er målrettet og arbejder benhårdt med konstant at forbedre sig. Det er fuldt fortjent, at han vinder prisen som årets udøver.
- Jeg er stolt over, at et så forholdsvist lille land som Danmark i bueskydningsregi igen og igen markerer sig øverst på den internationale scene, siger Allan B. Grønkjær, sportschef i Bueskydning Danmark, i en pressemeddelelse.
20-årige Stephan Hansen vandt ved VM i København også bronze med det danske hold.
Tidligere i 2015 blev han også juniorverdensmester individuelt.
Den danske bueskytte satte sig allerede efter VM-guldet i København et nyt stort mål.
- Jeg kan sagtens blive bedre og forbedre mange ting. Næste mål er at gøre det en gang til.
- Det er én ting at blive verdensmester, men at gøre det to gange i træk, det er en helt anden sag, sagde Stephan Hansen ved den lejlighed.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker