Stephan sæsondebuterer med tredjeplads

Stephan Hansen var særdeles godt tilfreds med at blive nummer tre i sit første stævne i 2021. Foto: Privat

Lokal bueskytte tjente godt 12.000 kroner i sit første stævne i 2021.

Offentliggjort Sidst opdateret

YANKTON Bueskytten Stephan Hansen fra Nykøbing F. Bueskyttelaug skød sig natten til mandag dansk tid til en flot tredjeplads i Rushmore Rumble i delstaten South Dakota, USA, i sit første stævne i 2021.

107 skytter stillede op i mændenes compoundklasse, hvor Stephan Hansen er tidligere verdensmester.

For skytterne handlede det om at skyde fuldt hus for at gå videre i stævnet.

Stephan Hansen skød lørdag alle sine 60 pile i 10'eren i lighed med 33 andre, som således gik videre i stævnet.

Søndag skulle der skydes blot 30 pile, men efter samme koncept. Det gjorde Stephan Hansen og 19 andre bueskytter, som kvalificerede sig til shootout-finaleskydningen senere søndag lokal tid.

I shootoff-finalens første runde blev skudt efter en "stor" 10'er på fire centimeter i diameter og samme afstand på 18 meter. Her faldt en enkelt bueskytte faldt fra. Derefter gik finalisterne over til en lille 10'er på to centimeter i diameter.

Der skulle overraskende mange runder til, før medaljerne kunne blive fordelt.

Fire skytter var tilbage, da man nåede til ottende runde. Her skød Robert Householder og Jesse Broadwater fra USA skød begge fuldt hus, mens Stephan Hansen og Jacob Slusarz fra USA begge skød en 9'er.

I bronzematchen Stephan Hansen og Jacob Slusarz begge en 10'er, hvorefter afgørelsen faldt i anden runde, hvor amerikaneren måtte nøjes med en 9'er mod Stephan Hansens 10'er.

Tredjepladsen indbragte Stephan Hansen en check på 2.000 amerikanske dollars - godt 12.000 danske kroner.

Stævnet blev vundet af Robert Householder.

- Inden stævnet var jeg nervøs for at blive nervøs under stævnet efter en lang covid-19 pause, men det kom jeg hurtigt over og faldt ind i en god rytme under weekendens skydning, siger Stephan Hansen og fortsætter:

- Det var fedt at mærke konkurrenceatmosfæren igen og samtidig se, at min træning under covid-19 nedlukningen har holdt mig skarp. Jeg tør næsten ikke tro på, at vi snart er tilbage med flere stævner som normalt.

Stephan Hansens næste konkurrence bliver et 3D-stævne i Florida om små to uger.