Stephan slog sin egen danske rekord
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Nykøbing-bueskytten triumferede til SM i Hillerød.
594 point ud af 600. Ny dansk juniorrekord. Sat af Stephan Hansen fra Nykøbing F. Bueskyttelaug til weekendens Sjællandske Mesterskaber for juniorer i Hillerød (compound).
Dermed slog Stephan Hansen sin egen danske rekord på 593 point. Den satte han under Berlin Open i december sidste år. Deværre for Nykøbing-skytten faldt super skuddene i Hillerød i indledende runde og ikke i finalen.
For her blev Stephan Hansen nummer to. Vinderen, og Sjællandsk Mester, blev Lyngbys Simon Mikkelsen med sejrscifrene 6-2. De to finalister skød tre pile af gangen. Den, der ramte bedst, fik to point frem til de afgørende seks.
- Det kan gå begge veje i en finale, og Simon skød bare bedre end jeg gjorde, siger Stephan Hansen.
Selvom det lokale 17-årige talent måtte nøjes med sølv fortæller hans nye danske rekord, at han er i topform til senior-EM i Polen. Det afvikles på indendørs-baner i slutningen af februar og i starten af marts.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde