SAS Liga-klubben AGF har indkaldt øjeblikkelig krisehjælp til sit nedrykningstruede førstehold. Den kommer i form af den tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting, der har en fortid i klubben.
Tøfting, der efter sit karrierestop har været assistenttræner i Randers, bliver en del af trænerteamet og skal fungere som assistent for cheftræner Erik Rasmussen.
- Stig ved om nogen, hvad det vil sige at gå forrest. Han skal sammen med den øvrige stab være med til at skabe endnu mere vilje og tro på og omkring holdet, siger klubbens sportschef, Brian Steen Nielsen i en pressemeddelelse.
Stig Tøfting spillede som aktiv for AGF i flere omgange. Siden sin debut i 1989 blev det til 201 førsteholdskampe og 33 mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker