Stille dag for Chris Anker i regnvåd etape
Mens Chris Anker Sørensen torsdag gjorde et forsøg på at vinde etapen i Romandiet Rundt, blev fredag en noget mere stille dag for danskeren fra Team Saxo-Tinkoff.
I det kuperede terræn på 3. etape havde han ikke det store at stille op, da det var sidste mulighed for sprinterholdene til at sætte deres stjerner op.
Og selv om enkeltstartsspecialisten Adriano Malori fra Lampre-Merida forsøgte at køre alene i mål, trak Omega Pharma-Quick Step ham ind med under én kilometer igen og satte 27-årige Gianni Meersman i position til sejr.
Meersman svigtede ikke og kunne hæve armene for anden gang i årets udgave af Romandiet Rundt.
Den afslutning betyder også, der ingen ændringer er i det samlede klassement, hvor Christopher Froome fra Team Sky stadig indtager førstepladsen.
Lørdag venter en af de hårdeste etaper i mange år i det schweiziske løb.
Romandiet Rundt slutter på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde