Stimen fortsætter
Foto: Venstre backen Søren Jensen scorede sit niende sæsonmål og er nu Alliancens topscorer - et mål foran Mikkel Rygaard. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan, Polfoto
Venstre backen Søren Jensen scorede sit niende sæsonmål og er nu Alliancens topscorer - et mål foran Mikkel Rygaard. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan, Polfoto
Lolland-Falster Alliancen landede den syvende sejr i træk, da bjørnene lørdag vandt 4-2 ude mod Vanløse.
Alliancen fortsatte lørdag eftermiddag sin forrygende sejrsstime i 2. division Øst. Denne gang blev det 4-2 ude mod Vanløse.
Det blev et opgør med to hold, der spillede friskt fremad banen, mens defensiven vaklede i begge ender.
Bjørnene kom i front allerede efter ti minutter. Claes Jørgensen scorede sikkert på et straffespark begået mod Kasper Mertz.
Men Vanløse vendte hurtigt opgøret. Kristian Rasmussen spurtede let forbi Kasper Mertz i Vanløses venstre side og lagde bolden på tværs til Kenni Pedersen. 1-1, bare fire minutter efter åbningsmålet.
Kort inden den halve time kom forstadskøbenhavnerne på 2-1, da Mads Petersen headede et hjørnespark fra Theis Ploug Pedersen i mål. Alliancens opdækning så ikke godt ud i den situation.
Men det var for intet at regne mod den brøler, Vanløses Nikolai Aagaard diskede op med kort derefter. I ren Grønkjær-stil splittede han sit eget forsvar med en tilbagelægning, der gik lige i fødderne på Philip Olsen. Angriberen skulle blot tage et enkelt træk og lægge bolden forbi målmand Lasse Koch til 2-2.
Opdækningen var heller ikke i top, da Søren Jensen bragte Alliancen på 3-2 seks minutter før pausen. Helt frit kunne han heade et frispark fra Kenneth Jørgensen i mål fra tæt hold.
Afgørelsen faldt tre minutter inde i anden halvleg. Peter Westlund satte sig godt igennem i venstre side og sendte et perfekt indlæg på tværs af feltet til Philip Olsen, der let kunne puffe bolden over målstregen med sin sjette sæsontræffer.
Alliancen indtager fortsat femtepladsen i 2. division Øst.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker