Stjerne-afbud til Danmark Rundt: Tom Boonen bliver væk
Den tidligere verdensmester Tom Boonen kommer alligevel ikke til at deltage i Post Danmark Rundt i denne uge.
Den belgiske rytter fra Omega Pharma-Quick Step har meldt afbud på grund af et siddesår. Boonens erstattes af den mere ukendte Julien Vermote.
Omega Pharma-Quick Step stiller dog med et stærkt mandskab, der blandt andre tæller supersprinteren Mark Cavendish.
- Det er brandærgerligt, at Boonen ikke kommer, men vi skal glæde os over at Mark Cavendish igen kommer til Danmark, siger løbsdirektør Jesper Worre til Danmarks Cykle Unions hjemmeside, cyklingdanmark.dk.
Tom Boonen var et af trækplastrene til Post Danmark Rundt. Den 32-årige belgier har vundet VM i 2009 og 2012. Derudover har han vundet et hav af store løb - blandt andre Paris-Roubaix fire gange og Flandern Rundt tre gange.
Post Danmark Rundt begynder onsdag i Silkeborg og afsluttes på søndag med opløb på Frederiksberg Allé i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde