Stjerneflugt fra Miami Heat: Dwyane Wade vil også væk
Miami Heat er en af de mest profilerede basketball-klubber i NBA, men holdet lader til at være i opløsning.
Tidligere på ugen meddelte superstjernen LeBron James, at han ønsker at bryde ud af sin kontrakt to år før tid, hvilket han kan, og lørdag kom samme melding fra en anden af holdets superstjerner - nemlig Dwyane Wade.
- Vi er blevet gjort opmærksom på Dwyanes intentioner om at bryde ud af sin kontrakt, siger Heat-præsident Pat Riley i en pressemeddelelse.
Wade har spillet hele sin NBA-karriere, 11 år, for Heat. Det er blevet til tre titler - i 2006, 2012 og 2013. I år tabte Heat finalen til San Antonio Spurs.
Det er også ventet, at Chris Bosh, som er det tredje medlem af klubbens "big three", ønsker at bryde ud af sin kontrakt. Men det har Heat endnu ikke bekræftet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde