Stjernespiller forlader Astralis til fordel for svensk hold
Nicolai "dev1ce" Reedtz har ønsket at forlade Counter-Strike-holdet Astralis og skifter til svensk hold.
Counter-Strike-stjernen Nicolai "dev1ce" Reedtz skifter Astralis ud med Ninjas in Pyjamas.
Det oplyser Astralis i en pressemeddelelse.
De to esportsorganisationer er nået frem til en økonomisk aftale, som de ikke vil afsløre detaljerne i. Nicolai "dev1ce" Reedtz skifter med omgående virkning.
- Nicolai har helt fra start været en del af Astralis og holdets kerne, og han har været vital for opbygningen af Astralis-kulturen og holdets historie, siger Kasper Hvidt, sportsdirektør i Astralis.
- Hvis han ikke er den bedste spiller gennem tiden, er han i hvert fald én af dem, og det er absolut ikke en let situation at skulle undvære en spiller og et menneske som ham på holdet, siger Hvidt.
Nicolai "dev1ce" Reedtz har selv ønsket at forlade det hold, han har været med til at bygge op fra bunden.
Han bor således i Stockholm, hvor hans nye hold også har hjemme.
- At bo langt væk fra kontoret og ikke have mulighed for at mødes med dine holdkammerater, mens du skal lave alt på afstand, har føltes ekstra hårdt for mig, siger han.
- Det er blevet åbenlyst for mig, hvor meget jeg savner at have et hold og en organisation tæt på, og hele situationen har gjort, at jeg føler, tiden til at skabe noget forandring og finde mig selv er den rigtige.
- Astralis vil altid være en del af mig og glæder mig til at møde alle igen - på serveren og udenfor, siger han.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker