Stjernesvømmer fra USA mister sponsor efter løgnehistorie
Ryan Lochte har mistet Speedo som sponsor, efter at han opdigtede historie om et overfald i Rio.
Nedturen fortsætter for den amerikanske stjernesvømmer Ryan Lochte.
Ryan Lochte har således mistet den australske badetøjsgigant Speedo som sponsor, efter at han opdigtede en historie om et overfald i forbindelse med OL i Rio.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
I en udtalelse fra firmaet fremgår det, at det netop er svømmerens handlinger i forbindelse med det netop overståede OL, der er årsagen til beslutningen.
- Vi har nydt vores gavnende forhold med Ryan i mere end et årti, og han har været en vigtig del af Speedo-holdet. Men vi kan ikke tolerere hans opførsel, som strider imod de værdier, som vores mærke længe har stået for, lyder det i en udtalelse fra Speedo.
Sammen med holdkammeraterne Gunnar Bentz, Jack Conger og Jimmy Feigen påstod Ryan Lochte, at de ved en tankstation var blevet truet til at aflevere pung og penge af bevæbnede mænd klædt ud som politibetjente.
Men sandheden viste sig at være en ganske anden, afslørede videobilleder imidlertid.
Senere har Ryan Lochte undskyldt sine udtalelser.
Den amerikanske svømmer var blandt andet med til at sikre den amerikanske holdkap OL-guld i herrernes 4 x 200 m fri i Rio.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned