Stoke var tæt på at skulle ud i en afgørende finale mod tyrkiske Besiktas i den sidste spillerunde af Europa League-gruppespillet, men et sent mål sikrede Stoke uafgjort 1-1 hjemme mod ukrainske Dynamo Kiev.
Dermed er englænderne sikre på at være med, når der til foråret spilles 1/16-finaler i Europa League.
Kenwyne Jones scorede det meget afgørende Stoke-mål knap 10 minutter før tid. Inden da havde Matthew Upson bragt Dynamo Kiev foran på et selvmål.
Thomas Sørensen var ikke med i Stoke-målet, som i stedet blev vogtet af Asmir Begovic.
Tidligere på sæsonen har Sørensen været fast mand i Stokes pokal- og Europa League-kampe, men den danske landsholdsmålmand spiller nu fast i Premier League, og derfor får Begovic lov til at stå i de andre turneringer.
Tyske Schalke 04 sikrede sig ligeledes en plads i 1/16-finalerne, da holdet på hjemmebane i Gelsenkirchen med en smule besvær slog rumænske Steaua Bukarest 2-1.
Spanske Raul scorede Schalkes sejrsmål, og den 34-årige tidligere Real Madrid-angriber scorede dermed sit 74. mål i europæisk klubfodbold.
Sporting Lissabon er også klar til næste runde i Europa League efter en sikker 2-0-sejr over schweiziske FC Zurich i gruppe D.
Til gengæld må italienske Lazio vente til sidste spillerunde for at få sin Europa League-skæbne afgjort. Romerne formåede kun at spille uafgjort 0-0 ude mod rumænske FC Vaslui, og begge hold kæmper med seks point om andenpladsen i gruppe D.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned