Stoke-manager er coronasmittet - testkamp mod United aflyst
Michael O'Neill har tidligere været træner for Nordirdlands landshold. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Kai Pfaffenbach/Reuters
Michael O'Neill er testet positiv for coronavirus i den seneste runde af test i den næstbedste engelske række.
Træningskampen mellem Manchester United og Stoke City forud for de engelske klubbers comeback til fodbolden blev tirsdag aflyst.
Årsagen var, at Stoke-manager Michael O'Neill er smittet med coronavirus, oplyser Stoke i en meddelelse på sin hjemmeside.
- Stoke City kan bekræfte, at manager O'Neill er testet positiv for Covid-19 i den seneste runde af test mandag (8. juni), skriver klubben.
I de fem første runder af massetest blev O'Neill testet negativ.
Nordireren følger nu protokollen og er isoleret. Fra distancen fortsætter han dog trænergerningen i Championship-klubben, mens assistenten Billy McKinlay overtager ansvaret for træningen.
Bolden har ikke rullet i de bedste engelske fodboldrækker siden midten af marts, hvor coronavirusset for alvor gjorde sit indtog i Storbritannien.
Premier League vender efter planen 17. juni, mens Championship-rækken følger efter tre dage senere.
Manchester United og Stoke skulle have mødtes tirsdag aften, men den blev aflyst i sidste øjeblik på grund af den positive prøve.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub