Søndag reddede Thomas Sørensen et straffespark i Stokes 1-0-sejr over Wolverhampton, og efter kampen var manager Tony Pullis klar til at forlænge danskerens kontrakt i Premier League-klubben.
- Thomas har været fantastisk. Vi håber, at vi kan sætte os ned sammen og finde en aftale, så vi kan beholde ham i klubben, siger Stoke-manager Tony Pullis til Skysports.
Det var en sjældenhed, at den danske landsholdsmålmand overhovedet var i kamp for Stoke, som ikke har benyttet Sørensen i Premier League siden oktober.
Danskerens konkurrent i målet, Asmir Begovic, har været Tony Pullis' foretrukne valg de seneste måneder, og Begovic har da heller ikke mistet sin popularitet hos manageren.
- Begovic har været helt enestående for os. Som en ung spiller har han været enestående, siger Tony Pullis.
- Thomas har ventet tålmodigt på sin chance. Han var fremragende i dag, og det er akkurat, hvad man ønsker sig: God konkurrence, siger Tony Pullis.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde