Stokholm og Hjulmand: Olsen-sag er lukket
Der har været snakket og skrevet meget om det.
Om at FC Nordsjællands anfører, Nicolai Stokholm, onsdag spillede hele landskampen mod Tyrkiet, selvom det på forhånd var aftalt, at han kun skulle spille en halvleg, fordi hans klubhold fredag skulle spille kamp mod AGF i Superligaen.
Den fulde tid i landskampen kostede Stokholm startpladsen mod AGF, men både han og FCN-træner Kasper Hjulmand understreger, at den sag nu er ude af verden.
- Den sag er lukket, lyder det fra Stokholm.
- Jeg vil altid spille, men der har ikke været noget dramatik omkring det her. Det var planlagt, og der har været en god dialog om det.
- Jeg vidste godt, at landskampen var tæt på, så mon ikke det var derfor, jeg ikke spillede i dag, siger Stokholm.
Samme toner kommer fra Kasper Hjulmand, der så sit hold vinde fredagens kamp med 2-0 i Aarhus.
- Jeg vælger altid det bedste hold, og der tager man alle faktorer i spil. Det bedste hold i dag var uden Stokholm, fordi han har spillet for meget for to dage siden, siger træneren.
- Det er en skærpende omstændighed, at han havde noget i læggen for to uger siden, har spillet 90 minutter for nylig, og at vi har en kamp i Champions League på tirsdag, siger Hjulmand, der efterhånden er træt af at tale om emnet.
- Den sag er lagt ned for længst, understreger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned