Stolpe hjælper Juventus tilbage på sporet
Juventus er fortsat ubesejret i Serie A efter 2-0-sejren hos Udinese. Foto: Andrea Pattaro/Ritzau Scanpix
Juventus slog ude Udinese 2-0 i Serie A efter to mål, hvor målrammen var med holdet.
Efter to uafgjorte i ligaen og et nederlag i Champions League kom Juventus lørdag tilbage på sejrssporet, da det ude blev 2-0 over Udinese.
To gange i første halvleg kom Juventus på måltavlen, efter at en stolpe havde været nådig ved holdet.
Med sejren avancerer Juventus til den foreløbig tredjeplads i Serie A med 21 point i 11 kampe - heraf fem sejre og seks uafgjorte.
Sejren giver tiltrængt selvtillid inden tirsdagens besøg hos franske Lille i Champions League, hvor Juventus har seks point efter tre runder.
Lørdag tog Juventus føringen efter små 20 minutter.
Den franske midtbanespiller Khephren Thuram smækkede fra en spids vinkel bolden på stolpen efter et glimrende angreb. Derfra hoppede den ind i ryggen på Udinese-keeper Maduka Okoye og videre i mål.
17 minutter senere blev det 2-0.
Det tyrkiske offensivtalent Kenan Yildiz modtog bolden, trak ind i feltet og følte bolden på samme stolpe som tidligere. Riposten røg ud til backen Nicola Savona, som resolut scorede sit andet sæsonmål.
Udinese, der fortsat er uden sin danske stopper Thomas Kristensen, havde ikke noget brugbart modsvar på de to scoringer. I en generelt tam anden halvleg fik Lorenzo Lucca dog testet overliggeren med et hovedstød.
Udinese glider med nederlaget ned på en ottendeplads i tabellen med 16 point, da AC Milan senere lørdag vandt 1-0 på udebane mod Monza og dermed gik forbi Udinese.
Hollandske Tijjani Reijnders blev i det 43. minut matchvinder for Milan, da han stod for opgørets eneste scoring.
Med sejren indtager Milan syvendepladsen med 17 point, mens Monza ligger nummer 18 med 8 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker