Det stramt organiserede hold gør det meget svært for modstanderne at folde sig ud, og det måtte også FC Midtjylland sande, da de mandag aften tabte 0-2 til aarhusianerne i Superligaen.
AGF-træner Peter Sørensen er da også i særlig grad glad for holdets defensive præstation.
- Vi forsvarede os rigtig godt. Efter vi havde fået målet til 1-0, vidste vi, de ville få det svært. De skaber sædvanligvis ikke mange chancer, og det gjorde de heller ikke i dag, lyder bedømmelsen fra Peter Sørensen til TV 2 Sport.
- I forhold til hvor meget de havde bolden, skabte de ikke meget. De havde vel fire situationer, der lugtede af chancer, og det er ikke meget med tanke på, at vi var foran efter et kvarter, siger Sørensen.
Med sejren overhaler AGF netop FCM på fjerdepladsen med kun et point op til Horsens på tredjepladsen. Dermed ligger aarhusianerne godt til i kampen om medaljer og europæiske pladser med en tredjedel tilbage af sæsonen.
- Vi ligger uhyggelig tæt, og marginaler bliver afgørende. Det er tidligt, men vi er med, siger Peter Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned