Det var ikke kun på tilskuerpladserne, at folk kløede sig i håret og så undrende til, da det danske ishockeylandshold var tæt på at slå de mangefoldige russiske verdensmestre.
Også landstræner Per Bäckman var overrasket over at se, hvad hans unge trup rent faktisk formåede.
- Det her overgår mine vildeste forventninger, og jeg er stolt af at få lov at træne sådanne drenge.
- Jeg vidste, at vi kan spille disciplineret og kan forsvare, men i dag skabte vi også mange chancer selv, siger Bäckman.
Han havde særlig ros til et par af sine spillere.
- Kirill Starkov fik sit internationale gennembrud i dag, og en spiller som Philip Hersby var på en anden planet.
- Han leverede en helt enestående præstation af sådan en urutineret spiller, og der var mange andre store præstationer, siger Bäckman.
Han synes umiddelbart, at det er svært at sammenligne præstationen med sejrene over Finland, USA og Slovakiet ved VM sidste år, fordi Danmark trods alt tabte kampen.
- Vi skal nok passe på at sige, at vi var tæt på at vinde, for russerne havde os under pres i lang tid. Men kan man være med i kampen hele vejen mod dem, er det i sig selv en toppræstation, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde