Stolt Bayern-boss regner med at præsentere Mané onsdag
Sadio Mané skifter efter seks år hos Liverpool til Bayern München. (Arkivfoto). Foto: Pablo Morano/Reuters
Sadio Mané er landet i Bayern München, hvor han ifølge Hasan Salihamidzic bliver præsenteret onsdag.
Det er et spørgsmål om tid, inden Liverpool-stjernen Sadio Mané kan kalde sig Bayern München-spiller.
Tirsdag gennemførte han lægetjekket i den tyske storklub, og efterfølgende gav han sig tid til at skrive autografer foran klubbens stadion iført en Bayern-trøje.
Bayerns sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, tager da også allerede skiftet for givet.
- Vi er alle glade og stolte over, at vi kan hente så stor en spiller, så stor en verdensstjerne, siger Hasan Salihamidzic til Sky TV ifølge nyhedsbureauet dpa.
Han beretter, at alt gik godt første dag, og at "Sadio følte sig komfortabel". Sportsdirektøren tilføjer desuden, at et par ting mangler at blive ordnet, inden angriberen efter planen bliver præsenteret onsdag.
Bayern nåede i sidste uge til enighed med Liverpool, der havde papir på Mané i et år mere.
Den tyske klub betaler i grundbeløb 32 millioner euro for Sané, svarende til 238 millioner kroner.
30-årige Mané har spillet for Liverpool siden 2016, da han skiftede fra Southampton.
I 269 optrædener for Liverpool er det blevet til 120 mål for senegaleseren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker