Stolt borgmester om NFC-sejr: - Det var vildt
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
- Det er utroligt vigtigt for stoltheden og selvforståelsen for os, der bor hernede, siger John Brædder.
Fodboldklubben Nykøbing FCs imponerende 3-0 sejr over FC København i Sydbank Pokalen onsdag aften vækker også jubel på borgmesterkontoret på rådhuset i Nykøbing.
- Det var vildt. Det er utroligt vigtigt for stoltheden og selvforståelsen for os, der bor hernede. Alt slå FCK tænder en "Hvad bliver så det næste, vi kan udrette sammen"-følelse.
- Samtidig sker det jo i en periode, hvor Lolland-Falster er inde i en god udvikling, så det er med til at give en yderligere tro på fremtiden, siger Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder (G).
Han bider også mærke i den fantastiske stemning blandt de mange tilskuere på stadion.
- Stemningen vidner også om, at vi har et rigtigt godt sammenhold hernede. Når Lolland-Falsters fodboldflagskib spiller en stor kamp, så kommer folk og bakker op, og det er vigtigt for fremdriften i de kommende år.
- jeg kan ikke være mere stolt som borgmester, slutter John Brædder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned