Det var vind eller forsvind for kvindelandsholdet i håndbold, da det i den sidste indledende gruppekamp gjaldt verdensmestrene fra Rusland.
Det urutinerede danske mandskab holdt dog hovedet koldt og vandt 25-22, til stor tilfredshed for træner Jan Pytlick.
- Jeg er stolt over, at vi er i stand til at rejse os efter to kampe, hvor vores spil har været hakkende og usikkert. Det har været to tunge dage, hvor der er mange, der har gået og bævret lidt. Men vi stod for presset, siger Pytlick og fremhæver den danske defensiv mod russerne.
Specielt er han imponeret over tilbagevendte Mette Melgaard, der igen var med til at binde det danske forsvar sammen.
- Det er fuldstændigt vildt, hvor meget hun får lukket ned. Hun får ryddet rigtigt godt op, og hvis man går hjem og ser kampen igen, så er jeg sikker på, at man vil se eksempler på, at hun når at dække først den ene back, så midten og så den anden back i samme angreb, siger Jan Pytlick.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker