Stolte rumænske OL-traditioner i gymnastik lider knæk
Kun tre rumænske gymnaster kommer til OL i Rio, efter både kvinde- og herreholdet missede kvalifikationen.
Sommerens OL i Rio de Janeiro kommer til at markere enden på en flot rumænsk medaljestime i kvindernes gymnastikkonkurrencer.
Søndag missede rumænerne muligheden for at kvalificere sig til kvindernes holdkonkurrence. Her har landet ellers vundet medaljer ved samtlige olympiske lege siden 1976 - herunder guldmedaljer i 1984, 2000 og 2004.
Rumænien skulle være endt i top-fire ved søndagens konkurrence, men det klarede holdet ikke. Sidste år blev de rumænske kvinder nummer 13 ved VM i Glasgow, hvor de bedste otte hold kvalificerede sig til OL.
I alt har rumænske kvinder vundet 72 medaljer ved OL. Blandt dem finder man Nadia Comanecis berømte guldmedalje fra 1976, da hun blev den første i historien til at lave en "perfekt 10'er" ved OL.
Heller ikke på herresiden er Rumæniens hold kvalificeret til OL. Dermed kommer kun tre rumænske gymnaster til OL. To herrer samt 40-årige Oksana Chusovitina, der stiller op til sit syvende OL.
Chusovitina har tidligere repræsenteret Tyskland, Usbekistan og Sovjetunionen ved gymnastikkonkurrencer. I OL-sammenhæng har hun også stillet op under det olympiske flag i 1992 efter Sovjetunionens opløsning.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker