Det belgiske Formel 1-grandprix blev en kæmpe succes for McLarens Lewis Hamilton.
2008-verdensmesteren sejrede i det dramatiske løb, der var præget af regn, og englænderen overtog også den samlede føring i kampen om VM-titlen.
Red Bulls Mark Webber, der indledte løbet i pole-position og førte an i den samlede stilling, blev toer i løbet og er også nummer to i VM-kampen.
Hamilton, som nu er noteret for tre løbssejre i år, er noteret for 181 point - to mere end australske Webber, der især på grund af en totalt kikset start må være en anelse bitter over andenpladsen.
Webber kan dog trøste sig med, at de tre andre kørere, som bejler til VM-titlen, ikke scorede point i Belgien. Det drejer sig om Sebastian Vettel (Red Bull), Jenson Button (McLaren) og Fernando Alonso (Ferrari).
Button og Alonso udgik af løbet, mens Vettel kun blev nummer 15. Netop Vettel var årsagen til, at Button ikke fuldførte, da de to kørere kolliderede, hvorefter Button ikke kunne køre videre.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde